Nørgaards Højskole byder i 2014 velkommen til 19 kurser med golf og højskole - første kursus begynder i uge 17.

Du/I vil i løbet af kurset have mulighed for:

• Professionel golfinstruktion maks. 5 - 8 deltagere pr. golfinstruktør.
• Mulighed for videoanalyse af dit golfsving.
• Instruktion i opstilling, grib, det lange spil med driver og hybridkøller, samt det korte spils forskellige facetter: putt, chip, pitch og bunkerslag.
• Golfmatch m. gunstart, mange præmier.
• Runder golf på nogle af landets flotteste, spændende og udfordrende golfbaner. F.eks. Tange Sø, Silkeborg, Ry, Viborg, Hammel, Søhøjlandet, Hjarbæk, Randers Fjord, Hobro, Volstrup, Skanderbor, Kalø og Randers.
• Fri brug af skolens egen 3-D golfsimulator.
• Højskoleliv, fællesskab og undervisning.
• Flot og spændende udflugt til Mønsted kalkgrubber og Kongenhus Mindepark eller Clausholm Slot i det skønne kuperede Østjylland.
• Morgensamlinger, højskolesang, foredrag og musikaften.

Bridge og højskole på Nørgaards Højskole er en uge med masser af bridge (undervisning og turnering) kombineret med traditionel højskole. Første aften gennemfører bridge- underviserne en quiz med alle kursisterne for at få en fornemmelse af deres niveau og kendskab til et grundsystem.
Hver dag begynder med morgensamling. Resten af formiddagen er der bridge- undervisning på programmet. Udover bridge byder kurset på morgensamlinger, højskole- sang, foredrag, debat, motion og musikalsk højskoleaften.

Oplev naturen på første række, få pulsen lidt op og få sat lidt ind i vidensbanken.

Kursets omdrejningspunkt er at komme ud og vandre i forskellige unikke historiske natur- områder på den jyske højderyg og opleve de flotte ådale og kyster i det skønne kuperede Midt- og Østjylland. Vandreturene har en længde på ca. 7-15 km pr. tur.

Der tages billeder som aldrig før. Uanset hvor vi befinder os tages der billeder. Billederne tages med mange forskellige apparater, det kan eksempelvis være med et digitalt kamera, en smartphone eller en Ipad. Billederne tages ofte i et spontant øjeblik og bliver derfor typisk af tvivlsom kvalitet. Det skal vi lære at gøre meget bedre.

På nørgaards højskole udbyder vi to fotokurser, hvor vi dels arbejder med at tage det gode foto, og dels at redigere vores digitale billeder.

Det ene kursus er "Digital foto med rygsæk og Picasa", hvor omdrejningspunktet er fototeknik og digital billedbehandling på begynderniveau.

Det andet kursus er "Foto og photoshop" hvor omdrejningspunktet er fototeknik og digital billedbehandling på let øvet / øvet niveau.